tirsdag den 30. august 2011

Knapt så meget fyld, om jeg må be'!

Sexet og klassisk. Lidt Jackie O.-ish. Denne sorte sag er til min lillesøster. De bli'r så lækre sammen, lillen og kjolen.

Den er syet i sort bomuld med stretch....smukt, lækkert og nemt at sy i. Den smule stretch, der er i stoffet er medvirkende til et velsiddende resultat. Jeg glæder mig sådan til at se kjolen med fyld. Jeg skulle lige prøve kjolen igår aftes, da den var færdig 'bare for at få en idé om pasformen'......Pasformen er vist ok - men 10 kg. mindre fyld vil så afgjort klæde kjolen bedre.

Jeg skal uden tvivl ha' sådan en kjole selv. Jeg har olivenfarvet bomuldsstretch, der ligger og venter på en kjole beregnet til mere fyld...

Med søsters velsignelse vil jeg flashe actionpics på et senere tidspunkt. Åh, jeg håber sådan at den passer hende.

Kjolen er baseret på et mønster fra amerikanske New Look. Nr. 6968. Jeg har så bare krydret den med lidt Groovy detaljer.






fredag den 26. august 2011

Teenage Chinos

'Næh, hør hov fru Groovy, du sagde i forrige indlæg, at du nu ville sy mor-kjoler - og det der har aldrig været en mor-kjole!!'

'Ja, ja, jeg ved det godt, men med en dejlig, smuk, sød, sur, vranten, misforstået (om 14-dage) teenager i huset, så må man indimellem ændre sine prioriteringer!!!'

Spøg til side. Jeg har længe drømt om at lave disse chinos til Luna. Det er mønster fra Onion nr. 4026. Nemme og hurtige at sy...og sindssygt fede synes Luna (og mor). Hun har haft dem på i 10 minutter, elsker dem allerede og har bestilt endnu et par. Bukserne er syet af en lækker, blød stretch twill krydret med sort piping.

Totalt yndlings-mor... i hvert tilfælde resten af aftenen...hvis jeg er heldig!







onsdag den 24. august 2011

Tone i tone....

Groovy med dæmper på. Grøn/grøn i twill og brun/sort i fløjl. Den første flytter til Norge og den næste - ja, better late than never. Mette vandt for laaaaaang tid siden en giveaway her på bloggen - det er så længe siden, at hun faktisk havde glemt, at hun havde en nederdel til gode. Så værs'go' Mette, og hjerteligt tillykke med præmien.

Nu vil jeg igang med et par kjoler - et par stykket til mig selv og en til min søster.





tirsdag den 23. august 2011

...chokolade og vanille, tak.

'Jeg vil gerne bede om 2 gl. dags isvafler. Den ene skal være med chokolade, vanille og banan og den anden med chokolade, vanille og så et eller andet lilla, tak'.

'Så er der serveret'.





torsdag den 18. august 2011

En personlig favorit....

Barnet det siger sig selv - hun er min yndlings-Luna, men jeg er også helt pjattet med nederdelen. Jeg elsker grøn.






Det var jo sådan en nederdel, de sandaler skulle bruges til. Der må kappes en tå og hugges en hæl...eller investeres i en større sko. Men str. 41!! Jeg har da lige godt aldrig købt en sko i str. 41 (no offence). På den anden side, så passer en str. 41 i sko nok meget godt til en str. 42 i røv!!





Gardin-kjole

Endnu engang har jeg slagtet et gammelt gardin. (Det var først efterfølgende, at jeg kom til at tænke på, at jeg egentlig godt kunne ha' brugt det på Wilmas værelse - altså i original udgaven....) Skidt pyt, kjolen er blevet meget sød, synes jeg, på sådan en lidt Tyroler-fest-agtig måde.






onsdag den 17. august 2011

3 down - 1 to go....

Idag sendte jeg så 3. barn i skole. Yngstesønnen. Bette B.  er nu blevet til Bertram P. - O.A. Jeg kan sgutte følge med....jeg har da lige klemt ham ud.

Albert, det store stykke med dreng, går nu i 2. klasse....og min smukke Luna i 7.D. Aaaarrrrrrghhhhh - konfirmationen er jo lige om  hjørnet. Det er jeg altså ikke voksen nok til!!

Godt Wilma har 2 år tilbage i børnehaven....





 Lærerinden: "Sikke nogle flotte mennesker du tegner, Bertram'

Bertram: "Det er da ikke mennesker, det er Zombier.....!!"



tirsdag den 16. august 2011

Ser min røv stor ud i den her?

Det finder vi så aldrig ud af, for den kan sgu slet ikke være i den!!! Hrmpf!! Pissemandslort.



Nå, heldigvis kender jeg da en pige eller 2 (eller mange!!!), der ikke er udstyret med en ladeport som min. Nederdelen er syet af lækker, blød solgul babyfløjl.

Det er altså bare ikke min dag idag. Jeg har lige modtaget de fedeste, grønne sko fra Swedish Hasbeens, og så er de for små! Stor røv, store fødder og en lang næse til mig....en næse som forøvrigt også er pænt stor!! Argh! Nå, hvis der én derude, som mangler et par nye sko - str. 40, men reelt kun 39, så sig til.



søndag den 14. august 2011

IKEA, Føtex, Kvickly og Pieces!

Af hjertet tak til ovennævnte for dette outfit.

Nederdelen er syet af IKEA-stof, halskæden købte jeg i Kvickly for et par år siden, hjerte fingerringen er for nyligt erhvervet i Føtex' børneafdeling og blusen er fra Pieces.

Hvis jeg så bare kunne skrue røven i denne str. nederdel....hmmm - jeg kunne jo bare sy en til det andet lår!?

Nej, nederdelen er til vores søde barnepige-veninde, hvis ellers hun ka' li' den?!





lørdag den 13. august 2011

And the lucky Lola winner is......

247 deltagere blev det til - og min højre pegefinger og random org er nået frem til, at den heldige vinder gemmer sig bag lod nr. 26.

Et stort tillykke til Kirsten - (Jeg er sikker på at du og Pippi bli'r allerbedste venner....hrmpff!!!)

Smider du mig en mail, dit heldige asen?

Tusind tak for deltagelsen til alle - og hold øjnene åbne og fingrene klar, for ingen længe smider jeg om mig med flere lækkerier.

Endnu engang af hjertet tak til Lola Ramona for at lege med.

Kram,
Trine


fredag den 12. august 2011

Så er det lige op over.....

Imorgen trækker jeg den heldige vinder af et par Lola Ramona sko - du kan stadig nå at deltage lige her


torsdag den 11. august 2011

Nogen der vil købe en regnbue?

'She's like a rainbow'.....

50er kjole med regnbue prikker til salg. Jeg havde lige præcis stof nok til 2 kjoler i str. Wilma, men hun nøjes altså med den ene.

Str ca. 110 -  sælges for kr. 350,-

(Det ser ud som om, kjolen slår en underlig fold i gule stykke - det er altså bare en uheldig vinkel og bevægelse fra Wilma, den falder ganske nydeligt ind til brystet)





onsdag den 10. august 2011

1. skoledags kjoler

Disse kjoler skal vist nok pryde et par kommende 0. klasse piger på deres første skoledag om en uges tid. En stor dag - både for forældre og børn. Jeg sender 3. barn i skole på onsdag. Det har været en stor beslutning for os at træffe. Bertram bli'r formodentlig årgangens yngstemand, eftersom han først bli'r 6 til januar, men han er klar....(spørgsmålet er bare, om moren er det?!)





Smuksak i paperbag

Sådan ser papirsposen ud på en nyslået studine. Skønheden er min kusine Kia. Ikke nok med at hun er fantastisk smuk at skue, hun er tilmed et af de sødeste mennesker, jeg nogensinde har mødt (hun slægter sine forældre på). Når jeg bli'r 19, så vil jeg være hende - ellers så vil jeg være hende, der hader hende for at ha' hele pakken ;-).

Du finder tutorial til nederdelen lige her



tirsdag den 9. august 2011

Harald Hvem?

I udkanten af Hobro ligger resterne af en gammel vikingeborg, Fyrkat. Absolut et besøg værd....specielt hvis navnet Harald Blåtand siger dig noget. Mine unger er endnu bedøvende ligeglade med cirkelborge, gamle vikinger og nordisk mytologi - med mindre det serveres i form af sådan en legeplads:

 




 Den nyligt byggede legeplads ligger ca. 1 km før selve Fyrkat - og det var så det tætteste vi kom på vikingeborgen i denne ombæring.