fredag den 29. januar 2010

Trøste-syning...

It's oh so quiet....it's oh so still....

Yup, der har ikke været megen aktivitet ved tastaturet de forgangne 14 dage for mit vedkommende. Al den kulde og sne - jeg gider ikke mere...jeg får sjælelige forfrysninger i det her vejr. Nu skinner solen i det mindste - håber det kan tø mig lidt op...:-(

Jeg er så småt ved at få syet mig vej ud af ugideligheden; kaffe og pfaff'e er altid en sikker kombo.

Nu vil jeg ha' forår og indre ro - er det for meget forlangt?

Jeg er gået anorak-amok - og flere kommer til...

onsdag den 13. januar 2010

Bertram - 4 år høj...

Igår, 12. januar., blev min yngste dreng, Bertram 4 år. Af blandt anden den skønne årsag havde jeg valgt at ta' en afspadseringsdag. En anden årsag var, at manden i huset var nødsaget til at køre til Holland i embeds medfør igår - øv bøv - og så på Bette B's fødselsdag...., så jeg måtte jo agere såvel mor som far (og får denne ære de næste par dage).

Dagen igår var godt booket op; efter aflevering af Bertram i børnehave iført giftigt udseende mini-cupcakes og flødeboller, skulle jeg til indskolings-tamtam hos skolesundhedsplejersken med Albert kl. 8 (og vi kom selvfølgelig for sent, for jeg har skisme da glemt, hvilket overblik og 'falden i hak' der skal til for at få 4 stk. afkom og 1 stk. rimelig præsentabel mor ud ad døren kl. lidt i 8 om morgenen... (det plejer jo at være Ronnis opgave at aflevere i hvert til fælde et udpluk af flokken). Kl. 7 over 8 stod vi prustende i døren hos lidet tålmodig sp (men, selvfølgelig - hun har en tidsplan at holde) - og for at føje spot til skade, så medbragte vi også 1 stk. knapt 3 årig lillesøster (- hun går i dagpleje hos mig, og jeg havde da ikke tænkt på at hun evt. skulle ha' været i gæstepleje en times tid...hun plejer jo altid bare at blive hjemme, når jeg har en fridag....)

Nå, Albert hoppede, lyttede, spillede og byggede sig gennem den næste halve time alt i mens jeg forsøgte at aflede Wilma Pilfinger, der var meget interesseret i såvel brochurer som SP'ens 'lad os se om du kan høre det her bip eller ej-maskine'. Sp'ens dom: Et stk. sundt, velnæret dreng på 6 år og 3 mdr. - 130 cm høj, glad for mad, søskende, skole og playstation...knapt så pjattet med sportslige, grovmotoriske udfoldelser....

Det lyder unægteligt velkendt - kommer det fra kvinden, som i en alder af ca. 17 blev lokket på en cykel til en eller anden klassefest til de øvrige deltageres store fornøjelse...det harmonerer bare ikke - man kunne lige så godt bede en giraf om at cykle...og den ville se mere graciøs ud.

Albert kan nu godt cykle - han var en ørn på sin løbecykel i en alder af 2-3 år og cyklede fint uden støttehjul inden han blev 4, som jeg husker det...men boldspil, alm. gymnastik og så'n...det er ikke lige Albert (og mor).

Jeg kommer fra en sportsgal familie - vil tro at nogle af mine første ord har været 'Glory, Glory Man. United' - og min søster har altid været et narturtalent udi sportens verden...kunne jeg så ha' arvet bare lidt af mine forældres sportstalent, bare lidt...det kunne godt ha' været mere ligeligt fordelt mellem lillesøster og mig - men nej, hun fik det hele....og på en skala fra 1-10 ligger jeg på ca. minus 3 når det kommer til talent for sport. Jeg forsøgte da også som barn, det gjorde jeg da - men, selvom min fodboldtræner-far gjorde alt for at skjule det, kunne jeg da godt se, hvilken smertefuld oplevelse det var for ham, at sende mig på banen - det var jo et spørgsmål om at finde mig den plads, hvor jeg kunne forvolde mindst skade på det øvrige spil...vi havde i min barndomsby et fantastisk pige fodboldhold, der vandt pokal efter pokal...og mon ikke jeg skal ha' noget af æren for det, for jeg er sikker på at holdet for alvor fandt vinderkursen, efter jeg i samråd med mine forældre nåede til den konklusion, at discodans nok var mere mig...:-)

- tror måske dans kunne være en mulighed for Albert, 'cause that boy can shake some ass'...

Bertram, derimod, er gjort af et helt andet (fremmed) stof...af såvel sind som udseende skiller han sig ud fra resten af flokken. Han er min Bette B - af bygning er han ikke så 'robust' som resten af vores børn...ikke at han er klejn - han er nok bare mere almindelig...:-). Af sind har han 'lidt mere kant' - det var den milde version...:-) Næste punkt på gårsdagens dagsorden var Bertrams 4 års us. 'Hej læge, kan du se at jeg er lige præcis 4 år høj idag' - og det ku' vores søde læge sagtens se. Bertram 4 år (104,5 cm høj og 16,7 kg tung - det var så cirka de tal, det tronede frem til Alberts 3 års us) - så ja, Bertram skiller sig ud...- og han har krudt i røven...kors hvor har han krudt i røven - og røv i munden, so to speak....han er børnehavedreng med stort B - og yndlingsordene er lort, fis, prut etc. (en fase, der for de store søskende tog ca. 2 mdr, har nu for Bertram varet 1 år - og der er ingen udsigt til at det løjer af lige foreløbigt)....og han går gladeligt på sit værelse og smider om sig med yndlingsordene, når det bli'r for meget for det mødrene ophavs sarte ører - hellere det end at klappe i...håber dælme han vokser fra det snart....jeg glæder mig til at Mariehønen igen hedder Evigglad og ikke Eviglort...(trist navn, egentlig...:-) - men, I guder hvor jeg dog elsker den dreng og hans umiddelbarhed.

''Du er min yndlingsmor'' -
''Du er også min yndlingsBertram''....
''Var det lige sådan her, du ønskede jeg skulle se ud - med sådan et lille rundt hoved her, hva mor''??

Hvad kan man sige til det end - ja Bertram, du er lige som jeg ønskede og drømte min lille, smukke Bertram skulle se ud...




...søskende, der nyder brormands fødselsdag - resten af gårsdagen stod i hyggens tegn (og sluttede med aftensmad på McD).





lørdag den 9. januar 2010

Et udpluk af mine yndlings-kreationer...

Tja, der er vil ikke så meget at sige - fik bare lyst til at flashe lidt fra gemmerne...;-)


fredag den 8. januar 2010

Bløde bukser til Fætter Artur...

...hvis han da kan være i dem...- for Fætter Artur er et rigtigt mandfolk...:-).

Min ældste søn, Albert, har alle dage været 'en gæv, jysk, kernesund ,og da han var yngre - rund - dreng, med en usædvanlig god appetit'. Da han var 1 år vejede han godt og vel 12 kg - og som 5 årig var der 23 kg fordelt på +120 cm (jeg er spændt på hvad tallene siger, nu han skal til første skole-sundhedsplejerske besøg på tirsdag (som forøvrigt er lillebrorens 4 års fødselsdag - en dreng af helt anden statur og temperament...).

...nå, tilbage til Fætter Artur - der har slået Albert af pinden....jeg håber så inderligt han kan passe bukserne (ellers er der sgu nok en af storesøstrene, der kan...fnis...;-).

- og kære lillesøster - næste gang jeg syer et par bukser til Artur, du ikke bryder dig om, kan du bare sige det - du behøver ikke efterlade dem i din brændende bil....;-) - det' gas, du ka' ta' det!!



Jeg har vist ikke syet bløde velour bukser af denne type siden Wilma var lille - men, de er nu skønne - og de må da unægteligt være rare at ha' på. 6-årige Albert foretrækker fortsat til hver en tid mors hjemmesyede  baggybukser med elastik i taljen frem for jeans (selvom moren ellers synes han ser cool ud i sådan et par slim-jeans - eller dem med lidt hænge-mås). Det er nu første gang, jeg laver et par med pressefolder (hedder de også det, når det er syede folder??!!). Jeg har ladet mig inspirere af et par fra Moonkids, vi har liggende - og så denne fantastiske bloggerske, Benglan Skapar - som syer de skønneste ting...

Tror næste projekt blir 'folde-jeans' til drengene ....naturligvis med elastik i taljen...:-)

onsdag den 6. januar 2010

Seneste genbrugsfund....og lidt sommer og sol

Har slet ikke fået flashet seneste fund - et børneskrivebord + tilhørende stol fra 1977 - erhvervet for den nette sum af kr. 125,- hos den lokale Genbrugs.

Jeg havde overvejet at male det, men jeg synes egentlig at den almueblå og orange-røde farve er rigtig fin - og så måske pyntet med det skønne retro fugletapet på bordpladen (og 10 gange gulvlak...:-)

Planen var, at Luna skulle have vidunderet - men, men - hun synes vist ikke der er nok bordplads, så i stedet skal bordet muligvis pynte søsters maison (i folkemunde 'Gjesing Gods'. Hun, hendes dejlige mand og deres lækre 3 børn bor ude på Djursland i Morten Korch'sk idyl; en gammel skole, de har istandsat - og bordet vil passe perfekt ind der...)




...og så lige et skud sommer og sol. Jeg færdiggjorde endnu en Wilma-tunika igår - så, nu er vi klar til foråret - og det kan ikke komme hurtig nok!!! Blev der sagt!!!


Er de ikke bare bedårende - Andersinestøvler....:-)

Jeg har længe savlet over disse støvler - og lur mig, om så ikke jeg finder dem på tilbud idag....Glæder mig til at stoppe Wilmas små fusser i de vidundere (jeg har dog ingen anelse om pasform eller kvalitet - men lækre, det er de). 'Andersine-støvlerne' samt meget andet skønt fodtøj kan erhverves her - bemærk idag er sidste dag med minus 40% rabat. Shop amok...(og jeg har allerede halvvejs fortrudt, at jeg ikke købte endnu et par...)


tirsdag den 5. januar 2010

Wilmas nye tunika + en pimpet dukkeseng....

Først og fremmest skal der lyde et glædeligt nytår fra Hobro...Danmarks pt mest snefyldte by...i skrivende stund er der dog lidt længere mellem de dalende snefnug - så måske vi alligevel skal 'nøjes' med den halve meter eller sådan der er faldet (oveni alt det, der i forvejen lå) i nat/formiddag.?!

Ældstebarnet har netop kæmpet sig hjem gennem driverne fra en skole, der måtte lukke ned...næstældste har også fået sne-fri (fra en anden) skole...3. barnet er fortsat i børnehave - blir fulgt hjem af en god veninde - og yngstebarnet har jeg fornøjelsen af - jeg er nemlig hendes dagplejemor (for en kort stund endnu, da hun starter i børnehave 1. marts (uden tvivl til Wilmas store fornøjelse - ville ønske jeg kunne sige det samme....)

...det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg læææænges efter sol og varme - det har jeg vel gjort siden medio september; for min skyld kunne vi godt ha' sommer året rundt. Jeg har taget forskud på glæderne og syet en lille farvestrålende, solskins-indbydende, tunika til Wilma af 70er stof. Jeg syede et hav af disse tunikas for halvandet år siden eller so - måske derfor mønsteret har været gemt af vejen for en stund - tror simpelthen jeg fik nok!!! Sådan har jeg det med de fleste modeller, jeg syer - jeg skal ikke lave 'for meget' af samme - så bli'r jeg træt af det...også selvom jeg forsøger at gøre hver enkel kreation unik...men, nu skulle det være - for indrømmet er jeg fuldstændig pjattet med denne lille sag, der bindes på skuldrene.




Helle har spurgt til en Smallstuff dukkeseng, som jeg har været så letsindig at pimpe op med retro-tapet - så jeg synes da lige at I skulle se resultatet...jeg er nu ganske godt tilfreds - synes ikke den bli'r mindre lækker af lidt blomster...